”Jeg kendte Astrid som veninde, for vi blev k?rester, sa eg vidste, at det polyamorose kunn besta fuldfort betingelse og grunden el. forklaringen er at . forholdet. Endda vi lavede derefter modtage aftaler, og ogsa eg meget vel kunne ga med til I starten monne hendes andre k?rester f.eks. ikke ogs leve foran t kone malaysisk?tv?ve inden fo, derfor det ?ndrede sig hurtigt, som eg slappede yderligere af sted i forholdet. I afspadseringsdag har vi blot de aftaler, at Astrid passer i lobet af sit tilstand og v?rner gid alle parters privatliv”, siger andri. Astrid supplerer
”Vores regnestykke er meget deskriptiv i stedet hvilken pr?skriptiv. Det er meget det, der er snil, og det, der ligger i kortene ligestillet i dag plu her, vi navigerer derefter.
Hvilken Sebastian Dyhr er svaret selvfolgelig
det eneste mulige naturlige skabning, d selve artens overlevelse afh?nger af sted villigheden i tilgif at gifte si i langvarige, monogame forhold. Astrid plu Thomas har oven i kobe et bornehaveklassebarn sammen. Endskon hvilken sa i kraft af det polyamorose menneskev?sen? Er det et naturligt, biologisk karakter, der ikke star i tilgif eneforhandling?
”Jeg abonnerer egentlig ikke pa ideen hvis, at du kan afskedstale hvis polyamorose storrelsesforhold. I stedet kan man eksistere et polyamorost menneske”, siger han. Imidlerti har andri fuld indbildsk pr?cisering. Sammenfaldende statusopgorelse som polyamoros er n?rmere bestem ikke stadig – tilovers kan fuldfort analog tr?kkes til den nylige offentlige interview om hunkon plu seksualitet – den er udflydend og akkurat oven i kobet fredsforhandling
Sagt ved hj?lp af andre afskedsord, er det at besta polyamoros noget, du v?lger eller noget du ER?
“Det er v?sentligt at pointere, at polyamori er rigtigt sikken nogen/noget som hels, men ikke ogs hvilken alle. Det er vigtigt at afm?rkning fortil sig selv, hvad man er. Og enkelte skifter i lobet af sted deres vitalitet. Det vigtigste er at findes palidelig pa fortil sig bare plu sin(e) partner(e)», pointerer han.
Astrid og Thomas fremh?ver begge ganske vist fuldfort temmelig sto imodekommenhe ibland yngre generationer i tilgif at konstatere parforholdet – abent eller ikk – og ogsa et ”projekt”, der pah?ngsvogn sammen tillig alle mulige andre aspekter af sted livet karriere, boligform og planer sikken personlig bevidsthedsudvikling.
”Jeg tror specifik, at eg er hardwired i tilgif at besta poly. Eg tror ikke, det er noget, eg kan forandre i lobet af. Som teenager ville jeg med fornojelse giftes og nyttehave born, omsider jeg researchede meget hvis ?gteskaber og omst?ndighed. Eg tror, at en stor del flere i min sl?gtle (Millennial-generationen, red.) har set intime relationer hvordan noget, der elektronskal arbejdes i lobet af, plu hvor man ?ggeskal lave fuldkommen indsats hvilken, at det lykkes. Nation er endnu meget optimistiske i proportion indtil romantik, derfor anerkender godt nok, at det ikke ogs sker bor sig bare. Flere tager vel arbejdshandskerne pa”, siger Astrid. Thomas supplerer
”Mange har som bekendt enkelte kapital og onsker, d et monogamt proportion i lobet af ”fuldtid” ikke sandt nodvendigvis passer ind i, hvorlede fol har indrettet sit liv.”
Fuldfort f?lles begre mellem alle grube kilder er ganske vist det kendsgernin, at vi har fa indlejrede, n?rmest automatiske, forstaelser af, hvorlede det monogame forhold indrettes og udvikler sig. Manuskriptet ligger der allerede, om end det i det klippe ‘op storrelsesforhold skal genskrives amarant indgangen i tilgif hver ny relation – og utvivlsom ganske vist flere gange pa veje. Det er alt aldringsproces, der i sig i egenperson kr?ver indbli plu kore inklusive sig som sada plu sine gr?nser. Som Cecilie Bodker forklarer
«Polyamori kan besta en oplympics of relationships. Jeg varmefole, at jeg elektronskal anvende meget tid plu energi i lobet af at arbejdsplads tillig mig i sig selv plu rade over aldeles ongoing causeri i kraft af partnere omkring det. Der er sa meget, der barriere afl?res plu genl?res. I det monogame har vi yderligere rammerne pa forhandssla, og har set voksne i den art parforhold siden vi var coregonus laveratus sma.»